Symposium 1997 - Bramminginfo

Gå til indhold

Symposium 1997

Symposiernes kunstnere og deres værker[3]

1997
Dobicins, Igor – Letland
Den ene af de to kunstnere fra Letland er Igor Dobicins fra Sigulda. Sigulda vil i øvrigt være kendt af de mange danskere på vej til byen Cesis med det “danske” hotel. Han er årgang 1958 og tog eksamen fra Det lettiske Kunstakademis Billedhuggerskole i 1987. Han har haft tre separatudstillinger i Riga: 1989: Anonymous, 1992: A glance through the keyhole og i ‘96 udstilling “7-9”-Unmailed letters. Samme år udstilling Vilnius (Litauen).  Dobicins har deltaget i adskillige symposier før, både i ind- og udland, således i 1989 både i Canada og i Tyskland. Hans første deltagelse i udstilling var i 1985 i Moskva ved Studenterfestivalen. I 1988 deltog han i Szczecin (Polen), men har ellers været en flittig deltager på hjemlandets udstillinger, herunder også den Baltiske festival for Videokunst i Riga i ‘92 og ‘93. Dobicins udkast til Bramming-sten hedder Sejl og bliver 1.8 meter høj med blank og naturlig overflade i striber.
Dobicins, Igor
Stenskulptur - Dobicins, Igor
Harbitz, Gunn – Norge
Fra Norge deltager Gunn Harbitz, årgang 1958. Harbitz uddannede sig på Vestlandets Kunstakademi (Bergen) 1977-82 og opholdt sig på studierejse i Ungarn 1985-86, hvor hun deltog i bronzesymposium. Hun har sidst haft separatudstilling i forbindelse med Trondhjems 1000 års byjubilæum, Shelter - og ellers deltaget i talrige udstillinger i Bergen, Tromsø og Oslo. Blandt Harbitz monumentale arbejder hører Rastepladsen på Forsan ved Vestfjorden, som hun har givet navnet Alger, Padderokker og Calamitter, men mindelser om græske templer er uundgåelig!  Gunn Harbitz udkast til en Bramming-skulptur indeholder et element fra en færdig skulptur, som hun vil arbejde videre med i Bramming.
Harbitz, Gunn
Stenskulptur - Harbitz, Gunn
Newbery, Ian – Sverige
Ian Newbery er svensker, født i Northhampton, England, i 1960, men har boet i Sverige siden 1982. De sidste 7 år har han hovedsagelig beskæftiget sig med skulptur, i sten og jern. Næsten alle hans arbejder i granit er fra Bohuslän, selv om han bor i Småland. I forbindelse med sine større arbejder har han arbejdet i Konstnärnas Kollektive Värkstäder samme sted. Newbery havde sin første separatudstilling i 1983, og har i de senere år udstillet i Växsjö (Koncerthuset, Italienska Palatset, Media Artes) og Göteborg (Konstepedemin). Har også deltaget i censureret udstilling i Växsjö (Länssalongen), hvor han har haft flere udsmykningsopgaver, bl.a. i Skulpturparken. Newbery har været en flittig deltager i lokale udstillinger siden 1993.
Newberys udkast til Bramming-skulptur tager form af en korslignende genstand, hvor der vil forestå et stort huggearbejde!
Newbery, Ian
Newbery, Ian
Jaunzems, Pauls – Letland
Symposiets anden lette hedder Pauls Jaunzems.  Han bor i Riga, og er en hund efter symposier: han har været til 9 symposier siden 1984, herunder også i Canada, Island og Finland. Når han er færdig i Bramming går turen videre til Angermünde (nord for Berlin), hvor han skal deltage i 5. Internationale Hartgesteinsymposium der Uckermark. Jaunzems har haft separatudstillinger i Riga og i Finland og er repræsenteret i Riga med sine meget monumentale skulpturer ved floden Daugava - og i Stockholm, New York og Helsinki. Han er født i 1951 og tog eksamen fra Det lettiske Kunstakademi i 1982 (efter at have afsluttet musikskole i’73).
Jaunzems, Pauls
Jaunzems, Pauls
Salo, Olli – Finland
Den finske billedhugger hedder Olli Salo(f. 1967) og er fra Helsinki. Han tog B.F.A.-degree i 97 efter at have studeret på Kunstakademiet (billedhuggerafdelingen) i Helsinki siden ‘92. I 1995 deltog han i en udstilling i anledning af 150-året for den finske kunstnersammenslutning. I 92 var han til symposium Europos Parkas i Litauen (Vilnius). Fra 90-95 deltog han i performance gruppen Spektrometri. Hans udkast til Bramming-skulptur har 3 interessante detaljer, idet han på den ene side af stenen vil lave en stor propel. På den anden side bliver udhugget et par rør og en ventil.
Salo, Olli
Salo, Olli
Sjøvold, Ole – Danmark
Den danske deltager er fra Odense, Ole Sjøvold, som er uddannet på Det fynske Kunstakademi 1979-84. Sjøvold har været på Charlottenborgs Forårsudstilling ‘88, ‘90 og ‘91, og med i symposiet Scottish Sculpture Open 5 i 1989. Mange kender sikkert hans vandkunst i granit fra gågaden i Vejle (den er fra 1990). Han har en iøjnefaldende skulptur foran biblioteket i Ejby på Fyn.
Sjøvold, Ole
Sjøvold, Ole
Sňaras, Antanas – Litauen
Fra Litauen kommer Antanas Sňaras fra Vilnius. Han bliver 38 år et par dage før symposiets start. Han blev uddannet på Kunstakademiet i Vilnius fra 1978-84, hvor han nu underviser. Snaras har haft flere udstillinger de sidste ti år, herunder også i Moskva, Finland, Ungarn, Riga.   
Snaras skulpturer har en vis robusthed, således f.eks. den Vandrende sten. Hans udkast til en Bramming-skulptur hedder Trykket med en blanding af blank grund og rå overflade i fremhævede cirkler.

Sňaras, Antanas
Sňaras, Antanas
Tilbage til indhold