Sneum Digesø

Lokationer > Udflugtssteder > Nær Bramming

Sneum Digesø

Sneum Digesø er en kunstig sø, der er skabt i forbindelse med et projekt der blev indledt først i 1990’erne og som primært gik ud på at forstærke Darum-Tjæreborgdiget. Diget blev bygget i 1929 efter stormfloder i 1909 og 1911, og blev nu forstærket ved at gøre forskråningen længere og fladere. Herved gik naturværdier på forlandet tabt. Som erstatning blev 56 ha marsk i Allerup Enge bag diget købt op, og her gravede man klæg (mere end 200.000 m3) som blev brugt til at forstærke diget samtidig med at der blev skabt et stort søområde. Under planlægningen blev der lagt stor vægt på, at området skulle være fuglevenligt og søen blev udgravet så der blev skabt partier med lavt vand og øer, tanger og vige. Fuglene fik dermed gode, beskyttede yngle- og rastepladser.

Søen blev på denne måde på 26 ha og hele naturområdet er på næsen 60 ha. Det er planen at gravning vil fortsætte i fremtiden, når der er brug for nyt materiale til digerne. Derved kan søen med tiden blive endnu større. Engene omkring søen afgræsses af kreaturer om sommeren og dermed forhindres tilgroning med tagrør og buske. Og størstedelen af vegetationen på øerne i søen bliver efter aftale med områdets ejer, Darum-Tjæreborg Digelag, slået hver vinter, så de mange ynglefugle har de bedste egnede flader at slå sig ned på om foråret.

Vadehav i verdensklasse

Vadehavet er med dets enestående natur et så vigtigt vådområde, at det i 2014 blev udpeget som UNESCO Verdensarv.

De unikke landskaber på overgangen mellem land og hav, og vejrets og tidevandets markante indflydelse, gør det til noget helt specielt. I selve Vadehavet findes vidtstrakte mudder- og sandflader, som skiftevis er vanddækkede og tørlagte, og på land findes helt særlige naturtyper i det barske og salte miljø.

Især de store skarer af forskellige trækfugle er noget særligt, og de forbinder med deres træk fjerne arktiske områder i Canada, Grønland og Sibirien med kystområder i Vest- og Sydafrika. Knudepunktet for de mange vandfugle, som benytter den såkaldte »Østatlantiske Trækvej«, er Vadehavet.

Her finder mange arter af trækfugle hvert forår og efterår så rigelige og værdifulde fødemængder, at de er i stand til at »tanke op« til de mange tusinde kilometers rejse mellem yngleområderne i nord og vinterkvartererne mod syd. Tællinger har vist, at det drejer sig om 10-12 millioner trækkende gæs, ænder, vade- og mågefugle, der alle er afhængige af det dansk-tysk-hollandske Vadehav.

Den danske del af Vadehavet er beskyttet som Natur- og Vildtreservat, mens marsken og Sneum Digesø er udpeget som et EF-fuglebeskyttelsesområde. Området ved Sneum Digesø er ligeledes beliggende i Nationalpark Vadehavet. Nationalparken har til formål, at bevare, styrke og udvikle naturen og kulturhistoriske værdier samt at understøtte udvikling af lokalsamfundene med respekt for beskyttelsesinteresserne.

Et rekreativt område

Med Sneum Digesø har området ved Sneum Sluse udviklet sig til et rekreativt område i særklasse, som på årsbasis tiltrækker tusinder af mennesker fra nær og fjern.

Ved søen er der indrettet en rasteplads med borde, bænke, informationstavler, kikkert og toilet. Uanset om man går, løber eller cykler på vej, sti eller dige kan man året rundt få gode oplevelser med sig hjem fra området ved Sneum Sluse.

Sneum Å bruges af mange til fiskeri og sejllads med kano, kajak og robåd.

På cykel til Sneum Digesø

På cykel er der fine forbindelser fra alle retninger. Nordsøcykelruten følger den såkaldte bærmevej (redningsvejen) lige bag havdigerne forbi Sneum Digesø. Følg rute 1 fra Esbjerg.

Fra Bramming følger rute 6 Sneum Ådal mod Tjæreborg. Fra syd er der cykelsti ad rute 10 fra Ribe til Gredstedbro. Herfra går rute 11 mod Darum.

Færdsel bør ske under hensyntagen til naturen og andre besøgende. Særligt vigtigt er det at holde hunde i snor. Husk at der ikke er adgang til det indhegnede areal.

Flok af Skestorke ved Sneum Sluse på strandengen på havsiden af diget. Foto: Privateje

Ved å, dige og hav

Sneum Digesø ligger i marsken på overgangen mellem land og hav i Nationalpark Vadehavet lige bag ved Darum-Tjæreborgdiget og tæt ved Sneum Å’s udløb i Vadehavet. Sneum Å er nerven i områdets natur- og kulturhistorie. Med omgivende vådområder er åen et vigtigt levested for sjældenheder som

Laks og Odder. Særlig betydning har åen for den lille laksefisk Snæbelen, der kun findes i Vadehavsområdet og som sent på året trækker op i vandløb for at gyde.

Marsken i Allerup Enge er skabt gennem årtusinder af havets aflejringer af finkornet ler oven på istidernes smeltevandssand.

I ly af Darum-Tjæreborgdiget opstod ferske marskenge, hvor husdyr kunne græsse og hvor godt hø kunne bjærges. Marsken er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder.

På havsiden af diget ligger en smal bræmme med strandeng ud mod Vadehavet. Her findes et ganske særligt planteliv, der er tilpasset de regelmæssige oversvømmelser med saltvand. Strandengen er et vigtigt yngleområde for især vadefugle som Strandskade, Stor præstekrave og Rødben.

Søen er en hybrid

Digesøen er menneskeskabt, og er gravet fordi der skulle bruges klæg til at forstærke diger med. Området er indhegnet for at give fuglene fred og for at bane vej for afgræsning med unge kreaturer hver sommer. Herved er projektet ved Sneum Digesø ikke alene en kombination af kystsikring og natur, men også en kombination af landbrug og natur, ligesom området er blevet et rekreativt område i særklasse.

Et enestående fugleliv i Sneum Digesø

Fuglelivet er det mest synlige bevis på områdets høje naturindhold sammenlignet med de omgivende landbrugsområder.

Store mængder af fugle benytter året rundt området som raste-, fouragerings- eller yngleområde.

Ynglefugle

Hættemåger har indtaget de små øer og dannet store kolonier, og med mågernes vagtsomhed overfor fjender yder de en god beskyttelse for andre ynglefugle, bl.a. grågås, gråand, skeand, blishøne og strandskade. Klyder yngler ved søen i pæne antal. I mindre antal yngler også toppet lappedykker, sorthalset lappedykker, gravand, knarand, atlingand, troldand, sorthovedet måge og fjordterne. Rørhøg og sydlig blåhals yngler i nærliggende rørskove, og på engene omkring søen yngler bl.a. vibe, rødben, engpiber og gul vipstjert.

Som noget nyt, begyndte splitternen at yngle blandt hættemågerne på den vestlige ø i 2011, og i 2012 voksede den lille koloni til omkring 80 par. Arten fik desværre aldrig rigtigt fat, og yngler ikke længere i Sneum Digesø. Men hvert forår er der fortsat besøg af søgende splitterner, så måske slår de sig en gang ned igen. Til gengæld kan det konstateres, at bestanden af den nye, danske ynglefugl, sorthovedet måge, stille og roligt voksede i tiden efter år 2000. I årene 2011 til 2017 kunne således tælles 6-11 par i området.

Hættemågen er desværre på retur som ynglefugl i hele landet, og i takt med at Sneum Digesø i årene efter 2013 har huset mellem 11.000 og 16.000 par, er kolonien her vokset til noget nær den største i dagens Danmark. Det er et imponerende syn – især når de sammen går på vingerne for at jage en overflyvende rørhøg eller vandrefalk på porten!

Træk- og rastefugle

Om foråret og efteråret ses mange rastende trækfugle, især gæs og ænder. Gravand, pibeand, krikand, gråand, spidsand, taffeland, troldand og hvinand ses på søen, mens grågås og bramgås fouragerer i stort tal på engene. Når der er højvande i Vadehavet kommer vadefugle som storspove og hjejle ind til søen for at raste. Andre vadefugle der ses i træktiden er bl.a. vibe, stor præstekrave, almindelig ryle, brushane, hvidklire og mudderklire. Om efteråret kan der være store flokke af stære på engene, ligesom vandrefalken efterhånden også er blevet fast gæst i området ved Sneum.

Om vinteren ses mange rovfugle, bl.a. musvåge og blå kærhøg, og flokke af bjerglærker, snespurve og lapværlinger fouragerer i området. Også havørnen lægger af og til vejen forbi, mens isfuglen ses regelmæssigt ved Sneum Å lige sydøst for søen.

Af og til viser mere sjældne fugle sig i området. Alene i 2009 blev der f.eks. set skestork, rustand, amerikansk krikand, hvidøjet and, odinshane, sorthovedet måge, sabinemåge, sortterne, hvidvinget terne og sydlig blåhals.

Se DOF observationer ved Sneum Digesø i 2022 - datosorteret

Se DOF observationer ved Sneum Digesø i 2022 - artssorteret

Kolonihavemiljø ved Sneum Å ved slusen. Foto: Privateje

Kulturspor i landskabet

Et markant kulturspor skabtes i 1929 med Darum-Tjæreborgdiget. Det blev opført efter at stormfloder i 1909 og 1911 hærgede store dele af baglandet. Diget gav marsken beskyttelse mod havets salte vand, og landbrugsdriften blev med tiden mere intensiv med øget planteavl. Men også fiskeriet havde igennem århundreder stor betydning – især rusefiskeri i både Sneum Å og Vadehavet.

Disse rigdomme tiltrak mennesker, og meget tidligt skød bebyggelser op i kanten af det store lavbundsområde – Tjæreborg, Allerup og Darum. Helt isoleret ligger Sneum Kirke på en bakketop i det flade landskab. Fra digets top kan man mod syd skimte Ribes middelalderlige domkirke, V. Vedsted Kirke og de gamle møller på Mandø og Fanø. Mod nordvest ses de store forsøgsvindmøller i Måde og Esbjergs havnefront med udskibning af vindmøller.

Den lille koloni af hytter ved Sneum Sluse var oprindeligt jagt- og fiskerhytter, og de første blev opført i slutningen af 1920’erne. Senere kom flere til, og fra

1954-1979 blev de fleste bygget som et kolonihavemiljø.