Proletarkvarteret - Bramminginfo

Det var fraværet af byplanlægning der frem til århundredeskiftet gav byen en sær facon, idet der ikke blev udstykket fra de store centrale arealer som Kikkenborg Krogård besad. Da byen tog form var det derfor ved Ribevej der blev bygget. I årene 1880-84 udstykkedes samtidig med nogle grunde midt i Storegade der ikke hørte til Kikkenborg, nogle grunde på Mulvads hedelodder. Det blev til de små huse i Grønnegade og Søndergade.

Først var der Lille Søndergade, nu Grønnegade/Thorsensvej. Johan Kristian Sørensen var fyrbøder på Martin Hansens Listefabrik, her gik maskineriet ved dampkraft og så havde man jo brug for en fyrbøder. Ved siden af boede en arbejdsmand Jacob Jørgensen Kaltoft, der også står som stenhugger, men huset blev ejet af Niels Peter Jensen. Hans nabo var Jens Larsen Nielsen, der også var arbejdsmand. Endelig boede også murer Jens Nielsen Junker på Lille Søndergade. I disse fire huse boede i alt 21 nybyggere.

På Søndergade boede en del lavere statsansatte. To landpostbude der også står som landmænd – man ku ikke leve af at være landpost – nemlig Svend Sørensen og Anders Mortensen, i hvert sit hus. Og så et par DSB-arbejdere: portør Hans Chr. Hansen og banearbejder Hans Nielsen Hansen, også i hvert sit hus. Hans Nielsen Hansen var ved DSB fra 1887, og i 1901 var han nået op på en dagløn af 2.55 kr. plus et tillæg på 15-20 øre. Fiskehandler Hans Peter Nielsen bor her og endelig er noteret gårdejer Søren Laugesen Thygesen og do. Niels Peter Andersen. I nr. 6 boede Hans Andersen Jensen, han var snedker og også opført som statsfattig, han var nemlig fra Slesvig - han og Ane havde fem børn. Deres naboer i nr. 8 var også fra Nordslesvig, Elisabeth og Søren Smith, men Søren var arbejdsmand, senere formand og arbejdede på Thorsens trælasthandel, det var lige ved siden af. De havde også fem børn. Familien kommer vi straks tilbage til. Det giver en 9 huse og 47 indbyggere. Hele kvarteret havde således omkring 40 unger, så legekammerater har det ikke manglet på.

Smidts Maskinstrikkeri v/ Margrethe og Thora Schmidt

På Søndergade 8 havde vi så ovenstående familieforetagende. Maskinstrikker var et af de talrige småerhverv der dukkede op efter industrialiseringer, i dag ville man kalde det hjemarbejde. Men Schmidt Maskinstrikkeri var Sørens to døtre, Margrethe og Thora Schmidt. Der var 6 børn i familien – det var kun de to yngste der var født i Bramming, de andre i Nordslesvig, således i den ældste ende Margrethe (1893) mens den yngste, Thora var fra Bramming (1903). Men skal vi ikke regne med at maskinstrikkeriet først er kommet i gang efter Sørens død i 1916. Bror Hans (f. 1888) blev boende hjemme, så han strikkede måske også. De to strikkersker døde 1970 hhv. 1995. Vi har ingen efterretninger om produktionen.

Søndergade har ingen pompøsitet over sig, men var et typisk boligkvarter for byens arbejdere.

Ser man på hele Muldvad - som også omfattede huse på den midterste del af Storegade - fremgår den proletariske tendens hvis man ser på folketællingen i 1890. Der var 28 husstande med et samlet indbyggertal på 162. Der var to skomagere!

Tabel indsættes her

Konklusion Der boede 162 personer, børn inklusive i Muldvad. Den største gruppe var DSB-ansatte, der udgjorde 37. Næststørste gruppe var arbejdere: 33 personer (eller 20%), mens der kun var halvt så mange håndværkere - det var således arbejderklassen (bredt defineret) der så langt udgjorde flertallet -100 personer af 162. Børn var der mange af, de udgjorde 40% af befolkningen, heraf var der 22 (stk.) i den skolepligtige alder.