Det Store Cykelløb
Det store cykelløb: smeden kom sidst
Søndag den 2. august 1896 havde Bramminge Cykelklub løb fra kl. 14. Distancen var 10 mil, altså 75,3 km . Man kørte først mod Ribe og vendte ved Trøjels knæ og kørte mod Varde hvor man satte returløbet ind mod Bramming. Fra Trøjels knæ tvang en stærk modvind 4 ryttere til at opgive. I forvejen var 3 udgået som følge af uheld med maskinen. Nr. 1 blev kommis Th. Roest med 2 timer og 59.15 min. De dystede om B.C.K.s æresmedalje som vinderen fik, de øvrige fik medaljer af ædelt metal af variabel lødighed.
Sejrherren starter! Ud for maler Erichsen, Storegade 28.
Der deltog 13 ryttere i løbet, de fleste udgik af forskellige grunde – dog ikke H.M. Thomsen der gennemførte på 4 timer, ganske pænt af en 28-årig smed i modvind. Men han blev dog den sidste og fik en bronzemedalje med en gennemsnitsfart på 19 km/t mod vinderens 25 km/t . Nu er der jo nok ingen tvivl om at der var lidt publicity i det, det er i den periode hvor Thomsen flittigt reklamerer med salg af cykler og reparation af samme.[1]
Bramminge Cykelklubs udflugt til Korskroen 24.5.1900. Med harmonika på påhængsvogn urmager H.C. Christensen, aktiv i foreningen trods sit handicap.
Bramminge Cykelklub var blevet stiftet 18.7.1896 med flg. bestyrelse: H.M. Thomsen (fmd), kommis Th. Roest, købmand J. Laugesen-Petersen og dyrlæge AJ Skjøttgaard (kasserer). Senere kom urmager H.C. Christiansen, Strygejernet til at spille en rolle i foreningen, men næppe som rytter idet han sad i kørestol, han reparerede vist også cykler. I hvert fald kom det til at gå mere skikkeligt til, f.eks. havde foreningen klubtur til Ribe søndag den 11. juni 1899. I 1901 holdt foreningen generalforsamling sammen med Bramming Skyttekreds. I 1902 udflugt til Korskroen den 6.7. med fest og bal – vi får håbe at ingen kørte i Holsted å på vejen hjem.
Cykelhandel
Cyklen var jo et transportmiddel i tidens ånd. Der var mange der solgte og reparerede cykler i byen. Således meddelte avisen i 1905: Cykelhandler P. Nedergaard søger pige. Han har cykelforretningen Ekspres og har udsalg af 100 herrecykler – ikke alle med lige stort held. Også jernbaneassistent P.L. Poulsen øgede sine indtægter ved cykelsalg. Han har fortalt at familiens økonomiske situation var den, at der var: ikke penge til de to cycler, min kone og jeg så stærkt ønskede os.
Jeg forsøgte så med et cycleagentur. Katalogpris for en solid engelsk cycle var 225 kr.; med 30 % forhandlerrabat stod den mig i 159 kr. Da ingen på egnen viste købelyst, indrykkede jeg en stående annonce i „Dansk Jernbaneblad" om direkte levering fra grosserer for 169 kr. At betale kontant til mig. Det gav så god omsætning, at der i løbet af nogle måneder var tjent til de to så stærkt ønskede. Cycler var den gang sjældne og til skræk på vejene. Kusken var bange, hesten var bange, gamle koner var bange.
Selv Varde byråd var så bange, at byens første politivedtægt efter sigende bestemte, at ingen cyclist måtte færdes på byens grund, uden at cyclen var forsynet med en „stedseringende" klokke.
Men Poulsen og hans kone fik deres cykler, der omkring 1894!
[1] Landbodagbladet 13.5.1899.