Vejforhold
Vejforhold 1896
Kommunens største udgifter var skole, alderdoms- og fattigforsørgelse og veje, så denne sidste udgift skal vi også lige vende. I forbindelse med vedligeholdelsen blev der foretaget vejeftersyn, udarbejdet overslag over udgifterne derefter blev der for eksempel lørdag den 4. januar 1896 afholdt licitation i Nørå skole. Den handlede om kommunens 2. klasses veje: harpning og kørsel af 10 kubf. grus, og harpning af 10 kubf. Det betød at inden der blev kørt grus på vejen, skulle det først harpes, altså renses: gruset blev smidt op i et sold så sten blev sorteret fra. Til første del af årets vejudbedring skulle der bruges 67 kubikmeter grus, desuden købte kommunen lige så meget der skulle bruges til en løbende udbedring.
Men i første omgang skulle gruset her i 1896 fordeles på fire forskellige vejstrækninger:
1 Kikkenborg Kro til Præstevejen
2 Smedehuset til Nørå Bro
- disse to strækninger fik 3 kubikfavne, altså 20 m3 hver.
Efterfølgende strækninger fik 2 kubikfavne hver:
3 Præstevejen til Teglværket
4 Teglværket til Smedehuset
- de fire vejstrækninger udgør i dag: starten af Storegade, Nørregade, Gabelsvej, Kirkebrovej og starten af Størsbølvej. De fire strækninger var nogenlunde lige store, i alt omkring 4 kilometer. Det kostede 180 kr.
Rensning af grøfter
Omkring marts var der igen licitation i Nørå, tilsyneladende primært rensning af grøfter – eller i hvert fald den nordlige side - for en 100 kr. Det største arbejde ser ud til at være noget der kunne ligne oprensning af Birkesig bæk, der udgjorde sogneskellet (Terp Ris) til Gørding og var en 2-3 kilometer. Enkelte vejstrækninger skulle planeres: fra Smede Huset til Høe Bro, omkring Nørå skole og så op til Vibæk bro. Det kostede i det hele en 70 kr.
Det tyder således på at der blev brugt en 250 kr. af skatteydernes penge til veje og grøfter. Det giver en 7-8% af den udskrevne skat.
Løsarbejdere
Det var fortrinsvis husmænd der lavede arbejdet, eller gårdejere med lignende status. Der var jo ellers ikke arbejde af den karakter at få. Husmand Hans Chr. Sørensen fik 120 kr. for at harpe (og levere, må man tro) grus, det var jo en pæn slat penge i de dage, men en 60-70 kubikmeter sand harper man heller ikke på en eftermiddag. Han var 47 år og boede i Terp, betalte 5 kr. og 88 øre i skat af sit hartkorn på 2 skæpper, så det har nok været penge på et tørt sted. Daglejer Søren Jensen Sørensen kørte grus på Gabelsvej, en pæn slat: 4 kubikfavne, altså 27 kubikmeter grus for en 25 kr. Han var 34 år, boede i Terp hvor han var født, boede på et lille sted hvor han betalte skat af 2 skp. hartkorn, hvilket var 6 kr. om året. Peder Svendsen tjente en hel del mere, nemlig 41 kr. på at rense grøfter, hvor meget det omfattede fremgår ikke helt klart, men på visse årstider var det bestemt ikke nogen loppetjans – Peder Svendsen blev senere vejmand og opnåede som pensionist at blive æresmedlem af Socialdemokratiet.
Vejarbejdet på denne tid var karakteristisk ved at man smed grus på vejen en gang imellem. Der var altså ikke tale om fast belægning som i de store byer. Nørregade blev brolagt i 1926 og asfalteret i 1964. Storegade havde grus i 1922, brosten startedes der med i 1923 fra Trianglen og 300 meter mod vest, og så asfalt i 1965.