Tonnesens huse - Bramminginfo

Tonnes Tonnesen var bygmester og socialdemokrat. Men det er ikke den politiske side, det handler om her. Det er de utallige huse, man stadig kan se rundt om i byen. Det er jo bygmesterhuse, ikke huse der har skrevet sig ind i arkitekturhistorien, men huse der var et udtryk for borgerskabets smag dengang. Han havde sin periode fra 1900-1920. Jeg har hørt at han ikke var god til trapper, men ellers tror jeg det er huse, der i dag er eftertragtet og nemme at sælge. Det drejer sig først og fremmest om hans huse på Fengers allé, som afgørende har bidraget til gadens ry som en fornem af slagsen i tidens stationsbyer.  Men der er også huse på Ribevej, på Jernbanegade, et enkelt på Borgergade. Og så er der naturligvis en del der er revet ned, hans datter har fortalt at han byggede 40 huse i byen.

I den mere beskedne ende er de to sammenbyggede huse på Storegade 71-73, som var noget af det første han byggede. Der flyttede de ind kort efter de blev gift. Men Tonnesen var ikke én der lod mosset gro, så han byttede dem bort og fik Jernbanegade 14. Hans datter, Ragna har fortalt lidt om hvordan de boede i nr. 14: Vi boede skiftevis på 1. sal eller i stuen, alt efter hvad der kunne lejes ud. En tid da vi boede i stueetagen, havde sagfører Ludvigsen kontor ud til Jernbanegade, men redaktør Th. Sort fra Landbodagbladet boede på 1. sal. Efter kampen om Kikkenborg flyttede Valborg og hr. H.P. Ludvigsen til København omkring 1913 – og så fik familien Tonnesen hele stueetagen. Mens han boede her byggede han nogle huse ved siden af:

Jernbanegade

Først byggede han Jernbanegade 12 til dyrlæge Skjøttgård, så nr. 16. Det første i 1908, det andet noget senere. Nr. 12 er bemærkelsesværdigt ved den fine restaurering i 1980 hvor en lokal blikkenslager, Gorm Behrendtz, forsynede det med et flot kobberspir. Nr. 16 er ét af Tonnesens få huse med mansardtag, der har i mange år været bagerforretning som blev yderligere udvidet med en tilbygning i 2008 – det har jo ikke øget byens skønhed, men brødet er godt.

Nørregade

I 1909 byggede han et af de flotte toetages huse til jernhandler Thomsen på hjørnet af Nørregade og Borgergade (nr. 7) – det fik også senere kobberspir! På det modsatte hjørne, Nørregade 15-17, kom et lignende hus – det er nu revet ned, men lidt kendt fordi bygningsarbejderne derfra kunne se jernbaneulykken i 1913.

Fengers alle

Men det var som nævnt på Fengers allé at Tonnesen satte sig varigt minde, dels nogle ret flotte huse af ensarartet karakter, dels en gade der af den grund fik et sammenhængende hele, i hvert fald i den sydlige ende. Grunden var den enkle at læge Fenger havde planer om at bebygge hele gaden, men så gik han fallit og udvandrede til USA. Og så lå verden jo åben for Tonnesen på Fengers alle.

Tonnesens første hus her var nok nr. 7, men manden der skulle købe det, faldt død om på jernbanestationen – han var fra København – så Tonnesen købte det tilbage og solgte det til en af byens store kanoner, købmand Hestbech. I 1911 byggede han nr. 9 og næsten samtidig nr. 11. I nr. 9 boede i mange år byens kommuneingeniør Hildur Thomsen, men det var vist bygget til et postbud. De to huse er næsten ens.

Omkring 1912 byggede han nr. 3 til sig selv og familien. Det siges at Maren var lidt træt af at Tonnes solgte alle de huse han byggede til familien i løbet af ingen tid. Men det her gik allerede i 1915 hvor Tonnesen mødte T. Tobiassen Kragelund. Kragelund skulle til at arbejde på Landbodagbladet i Bramming, så han spurgte hvad sådan et hus kunne koste. 15.000 sagde Tonnesen, og så sagde Kragelund Top – og så var Maren husvild igen! Og han byggede så nr. 4 hvor de flyttede ind i 1917. Det brændte i 1921 – og rygtet går at det var anledningen til oprettelse af brandvæsen i byen, TT var sognerådsformand 1919-22 – men det blev straks genopført, og senere boede hans datter Ragna der så frem til sin død i 1991.

Så kommer nr. 15 og nr. 6 fra 1915. I nr. 15 boede tandlæge Kjær-Nielsen der havde en politisk holdning så frihedskæmperne hentede ham i 1945, han blev nu aldrig dømt. Nr. 10 byggede han til musiker Bonde – han måtte jo flytte da Viadukten blev bygget i 1917 - senere boede den kendte møbelarkitekt fra Bramin, Henry W. Klein her med samt sin kreative Tove.

Det blev så 8 huse på Fengers alle.  

Bag Fengers alle

Der er også en sjat huse bag Fengers alle som Tonnesen har bygget, på Lindegade, Elmegade og Skolegade. Først er der dobbelthuset på Lindegade 2-4, der blev bygget til klodsmager Mortensen i Nørregade. Det siges at folk ikke kunne forstå at det kunne lade sig gøre at bygge det for 4.000 kr. Det er bygget i 1917 og fra 1948-96 boede den kendte bramming-historiker Thomas R. Andersen i nr. 2.

Elmegade 54 er af Fengersalle-typen, men det tænker man ikke lige på da det er i rødsten. Det samme gælder Plantagevej 33, som er blevet restaureret i 1978 – det er fra 1907. Skolegade 12 er revet ned.

Men Plantagevej 14, overfor Bakkevejens skole, skulle være efter tegning fra Tonnesen, men han har ikke bygget det. Det var lærerbolig.

Plantage alle nr. 4 har en lidt mere speciel historie. Det skulle være et genbrugshus, idet materialerne stammede fra skomager A. Hansens hus i Storegade, som blev revet ned da man byggede Viadukten 1917/18. Det blev bygget til arbejdsmand Jacob Sørensen, han arbejdede på teglværket og var formand for DAF under 2. verdenskrig. Nede ad Sct. Knuds alle er et hus der lige skal lige have et ord med på vejen, for det byggede Tonnesen nemlig til en murersvend han var meget glad for, det er nr. 22. Nr. 8 har TT også bygget.

Ribevej

På Ribevej ligger også fire af Tonnesens huse. Nr. 7, 16B, 43 og 55. Nr. 7 er fra 1917 og er et typisk Tonnesen-hus. Han byggede det til Trine Ekstra – nu bor fabrikant Kaj Svendsen i det. Nr. 16B  ligger bag ved hvor mejeriudsalget var i gamle dage og er blevet restaureret, skulle være bygget 1925. Nr. 43 er i den mere pompøse ende, det hedder Lourup fordi en ejer i tiden omkring 2. Verdenskrig var fra Nr. Lourup, men er opført 1910-15, om sommeren kører der her en automatisk græsslåningsmaskine rundt, der er fordi elinstallatør Allan Krogh ejer huset.

Yderst på Ribevej - så er vi på Hunderup mark - ligger Hedebo, nr. 55 som Tonnesen byggede til sin bror, Gerluf Tonnesen, i 1912.

Brugser

Og så har Tonnesen faktisk også opført en del brugsforeninger: Stenderup, Tobøl, Gredstedbro og Bramminge. De to sidste blev revet ned i omkring 1980.

Byens brugsforening var som sikkert de fleste andre steder bøndernes. Omtalen af rejsegildet i 1910

i Bramming gav denne overskrift i Vestjyllands Socialdemokrat: Udemokratisk brugsforening: I lørdags holdt den ny brugsforening rejsegilde på Kikkenborg for medlemmer og de mestre der havde været med til at bygge, men svendene der havde været med til at bygge var ikke inviteret med. Den udemokratiske bestyrelse havde forinden rejsegildet skulle afholdes, drøftet spørgsmålet og man var så bleven enig om, at de ikke kunne være bekendt at have håndværkssvendene med til gildet sammen med landboerne. Er det den måde den nyoprettede brugsforening vil behandle arbejderklassen, så vil den ikke få megen støtte fra den kant.

Tonnesen tegnede også selv sine huse – og selv om han ikke skulle være så god til trapper, er mange af hans huse nu blevet stående. I tilfældet med Brugsen gav det ham en konkurrencefordel. Der var fire tilbud: Bygmester Morten Hansen: 11.780 kr., tømrermester N. Andersen: 11.613, murermester N. Pedersen: 11.649, bygmester Tonnes Tonnesen: 11.811. Da TT havde lavet tegningerne fradroges der 2% af tilbuddet, han var derfor den lavestbydende og fik arbejdet.

Gredstedbro hotel og Landbohjemmet

Der har i tidens løb været mange restauranter i byen ved navn Landbohjemmet. Det der lå i Pederstræde og senere kom til at hedde Palmehaven var Tonnesen med til at bygge.

I 1906 var der hotelbyggeri. Ragna Tonnesen har fortalt: Det år byggede far Gredstedbro hotel for en mand der hed Clausen. Da samfærdselsmidlerne ikke dengang var som nu, kunne far ikke komme hjem hver dag og ej heller få kost og logi på stedet, derfor måtte mor med vi små børn flytte med, og de indrettede sig i et malerværksted og boede meget primitivt. Det har ikke været let for mor med alle vi børn, og jeg var tilmed meget syg af slim på lungerne, lægerne havde opgivet mig, da far fik det råd at anskaffe en ged og give mig mælken fra den. Det blev min redning, jeg kom mig fra første dag jeg fik mælken.