Trine Ekstra
Trine Ekstra – Kvindeerhverv
Trine Ekstra – en gartner på Ribevej
Hun var fra Fyn og kom til Bramming i 1884. Hun var dengang 28 år og havde sin femårige datter, Kirsten med. De kom sammen med barnets far, og det var hans ansættelse ved DSB der bragte dem til byen. Lars Jensen[1] var blevet ansat på stationen efter at have været i Gørding før. Han var banenæstformand og var med i bestyrelsen som revisor da den lokale afdeling af Dansk Jernbane Forbund blev stiftet i 1899. Inden de flyttede på Ribevej boede de på Storegade.[2]
Trine Ekstra har ikke efterladt billedmæssige spor, men den jord hun havde ligger der endnu. En del af den er de gamle DSB-haver ved den gamle remise hvor gartnerens grønne ånd svæver…
Men det er hans kone, Trine, Trine Ekstra, vi skal høre om. Hun blev kaldt sådan fordi hendes mand var ekstraarbejder i starten.[3] Hendes fulde navn var Katrine Leth Jensen, så mon ikke Leth er hendes pigenavn. De boede på Ribevej 7 og bagved lå en del jord der stødte op til banen, en del[4] blev faktisk eksproprieret omkring 1914-15 da jernbanen skulle udvides med funderbanen. De boede hvor fabrikant Svendsens bor i dag og huset er vist bygget af deres datter, Kirsten[5] i 1917.
Inden familien Jensen flyttede på Ribevej, boede de på Storegade - hvorfra vi har snuppet et par glade cyklister.
Omkring 1906 anlagde Trine gartneri på de 4 tønder land hun havde købt – 1 tønde blev dog reserveret til landbrugsformål, men på resten - som der stod i avisen - findes der nu både prydhave, frugt- og køkkenhave, drivhuse og planteskole, en overflod af frugt og læplanter. Så det var ikke uden grund at Trine i folketællingen stod opført som gartner, og det endda med Anton Gregersen som ansat i Katrine Jensens Gartneri. I husholdningen var der var der også Signe der var ung pige. Gartneriet lå vistnok bag den nordøstlige del af Ribevej, og det anføres at der engang lå en mellemting af et gadekær og en stendysse (!), og der var vist engang blevet gravet tørv her, og stendysser er der jo endnu omme ved Hedemarksvej.
Da Nørå ny skole blev bygget, var det Trine der leverede læplantningen. Den kostede 114 kr., og sognerådet vedtog at Mads Nielsen lige skulle tjekke at der var blevet leveret det antal der stod på regningen. Han boede jo i Nørå og som tidligere sognerådsformand var han vel kvalificeret til jobbet! Trine var aktiv for udbredelse af havesagen – det kunne jo nok være nødvendigt som Bramming så ud på den tid, med en sparsom bebyggelse på en hede. I 1909 behandlede sognerådet en ansøgning fra Kathrine Leth-Jensen om tilladelse til at lave en havebrugsfremvisning med tombola den 27.-28. november, hvilket de anbefalede.
Det var omkring 1917 at Trine Ekstras hus blev bygget.
Politisk kvinde
Trine var også politisk aktiv hvilket var noget af et særsyn – det var jo først i 1915 at kvinderne fik valgret. Men kommunal valgret fik de allerede i 1908, og i 1911 stillede hun op her. Socialdemokraterne gjorde meget for at tiltrække de nye vælgere og opstillede som den første husmand og murer Ole Olsens hustru – Mathilde. Men lidt længere nede på listen stod Katrine Leth Jensen, som godt nok ikke opnåede valg. Hun stod også for begravelsen af husmand Chr. Bruun, mens socialdemokratiets topmand, Tonnes Tonnesen takkede på familiens vegne.
Også husmandsbevægelsen havde hendes bevågenhed. Det var dengang almindeligt at husmændene lavede husmandsrejser som den lokale forening organiserede og delvis finansierede. Så tog man rundt og beså hinandens brug og haver. Således beså de engang også fru Kathrine Leth-Jensens forsøgs- og forevisningshave. Lidt åndelig føde fik husmændene også, som avisen berettede: Den energiske frue var stolt og glad ved husmændenes besøg, hun beværtede dem med kaffe ude i haven, og her holdt hun tillige en tale, i hvilken hun også kom ind på kvindesagen, og hun forlangte kvindernes ligestillelse med manden, både politisk og økonomisk. Det var lige da kvinderne havde fået kommunal valgret. Jo, fynbopigen vidste nok hvordan kaffen skulle skæres.
[1] Lars Jensen, f. 1848 på Fyn. Han flyttede vist senere fra Bramming til Fredericia. Ved folketællingen i 1911 omfattede husstanden ud over familie og ansatte også en pensionær, Søren Grauslund der var banearbejder plus en enkemand, Anton Gregersen, opført som tjenestetyende.
[2] Folketælling Hunderup 1901.
[3] Eller også fordi hun ved kartoffelkøb lagde en oveni og sagde her er en ekstra, iflg. Agnes Svendsen f. Møller 1896 på Ribevej 16.
[4] Det drejede sig om 5.745 m2 mens gartneriet oprindeligt var på omkring 22.000 m2 .
[5] Kirsten Jensen, f. 1879 på Fyn, ved folketællingen i 1911 boede hun hos forældrene og var opført som sygeplejerske.