182 - 203 - Bramminginfo

Varde til Forum

Varde kendes tilbage fra 1100-tallet og er en gammel købstad. I tidligere tider blev varer bragt til og fra byen ad Varde Å, hvor sejlads stadig er mulig. Besøg et af byens museer eller brug det lokale turistbureau til at finde et af årets mange spændende arrangementer.

De fleste af Vardes bygninger er opført efter de store brande i 1779 og 1821. Brandene gik ud over hver sin halvdel af byen, og husene måtte efterfølgende genopføres. Ved den sidste brand lykkedes det i første omgang at slukke ilden, men den blussede op igen, hvilket fik katastrofale følger.

Sct. Jacobi Kirke på Torvet i Varde er opført mellem 1150 og 1225. 1809-1812 blev kirken udvidet til en korskirke af bygmester Michael Stobberup. Man brugte de gamle sten fra Sct. Nicolai Kirke, der blev revet ned ved samme lejlighed. Sct. Nicolai var opført omtrent samtidig med Sct. Jacobi Kirke.

Langs Varde Å findes flere oldtidsbopladser og voldsteder. Varde Bro blev anlagt 1463, længere mod vest kom Tarphagebroen i 1940 og afløste færgestederne ved Janderup og Tarphage. Ved åens sideløb fandtes flere vandmøller med Alslev Mølle som den vigtigste. Fiskeri og landbrug var gennem århundreder hovederhvervene for befolkningen.

Varde Bro var tidligere Vardes trafikknudepunkt. I dag kan vandrerne via Holme Å-stien gå mod vest til Blåvandshuk. Man kan tage en afstikker til de gamle fiskerlejer Sønderside syd for Blåvandshuk eller Hjerting syd for Marbæk Plantage. Mod øst fører stien til Bække forbi den naturskønne Karlsgårde Sø.

Varde Å er Danmarks fjerdestørste åsystem, og de frodige enge i ådalen giver rig næring til dyr og planter. Varde Å begynder, hvor Grindsted Å og Ansager Å løber sammen vest for Ansager. Varde Å er den eneste å, der flyder ud i Vadehavet uden regulerende diger og sluser.

Tæt på Varde Bro ligger ud til Varde Å et gammelt voldsted. Borgen blev opført på holmen omkring år 1300. I 1439 gjorde bønderne oprør, og de stormede og afbrændte Vardehus. Som straf sendte rigets øverste råd, Rigsrådet, tropper til Varde og afbrændte store dele af byen.

Varde ligger ved et smalt vadested over Varde Å. Byen nævnes i 1100-tallet og fik købstadsrettigheder 1442. Placeringen ved åen og handelsveje til Ribe, Hjerting, Kolding, Herning og Holstebro har givet byen sin stjerneformede vejstruktur. Vejene udgår fra byens ældste centrum nord for Varde Å, her lå også Vardehus Slot.

Indtil midt i 1800-tallet vandrede studene fra det nordlige Jylland ned mod Varde og de sydligere markeder ad Drivejen. Siden blev grusvejen til den stærkt trafikerede Hovedvej 11. Studene og deres følge er nu skriftet ud med kørende trafik, og der er kun få spor tilbage efter den gamle studedrivervej.

Kysten forandrer sig hele tiden og ændrer menneskets levevilkår. Sønderside var i 1400- og 1500-tallet et stort fiskerleje med blomstrende handel, men faldende efterspørgsel og stormfloder fik beboerne til at flytte væk. Skallingen er først opstået for 300400 år siden, og landskabet ændrer sig konstant på grund af havets og vin- dens påvirkning.

Sønderside syd for Blåvandshuk var et stort fiskerleje i 1400- og 1500-tallet. Tre mindre bebyggelser, Sønderside Storleje, Alt Sønderside og føje Næringen, husede i fiskesæsonen omkring 1000 mennesker. I 1600-tallet faldt efterspørgslen, og da en stormflod i 1634 raserede vestkysten, flyttede de sidste beboere. De efterlod sig mange arkæologiske spor.

Marbæk Plantage blev anlagt af sagfører E.M. Hansen. I dag ejes plantagen af Esbjerg Kommune, som blandt andet har etableret naturformidlingscenter, naturlegeplads samt overnatningssteder. Udviklingen er sket, så de arkæologiske spor stadig ses i landskabet. I dag har området udviklet sig fra hedeegn til et rekreativt område med en varieret blandingsskov.

I slutningen af det 20. århundrede medførte den ændrede landbrugspraksis med afvanding af engene og intensiv grøntpilleproduktion på arealerne omkring Varde A, at engsnarren (Crex crex) forsvandt. Lokale landboforeninger og Ribe Amt tog derfor initiativ til et projekt, der genskabte de våde enge og forbedrede engsnarrens levevilkår.

Foldbjerg i Varde Søndre Plantage er sandsynligvis en fårefold. Her var tidligere hede, hvor fårene græssede. En gammel beskrivelse fra Alslev fortæller, at sognet havde ansat en fårehyrde. Når fårehyrden skulle hjem til frokost og om aftenen, blev dyrene lukket inde i folden. Fårehyrden var kun ansat om sommeren.

Landevejen mellem Varde og Hjerting blev brugt til fragt af varer, som blev læsset af og på ved udskibningsstederne langs Varde Å. Ho, Hjerting og Janderup fungerede som mindre ladepladser, men Hjerting forsøgte med held også at konkurrere med købstaden Varde. 1692-1846 var Hjerting toldsted i stedet for Varde.

Skt. Folmers kilde ved Alslev er opkaldt efter en ukendt dansk helgen, som blev fejret 20. juli. Ved den årlige fest bragte man gaver og penge. Kilden hjalp mod hidsighed, indre hævelser og dårlige øjne. Da en bonde engang stjal pengene, mistede kilden sin kraft.

Sdr. Heden Plantage og Sdr. Plantage syd for Varde indbyder til mange aktiviteter. Man kan følge stierne ind i plantagerne, hvor de afmærkede stier er for både vandrere, motionister og ryttere. I dag bruges området også af militæret, tidligere var det hjemsted for en taterkvinde og landevejsrøvere.

Førhen malede man korn ved at knuse det mellem to sten. De mindste møller kaldtes skvatmøller, de krævede kun en "skvat" vand. Vandmøller kendes i Danmark fra 1100-tallet, og fra 1200-tallet fandtes også vindmøller, der ikke sjældent blev placeret på gravhøje. Den gammeldags møllevirksomhed ophørte i midten af 1900-tallet.

Alslev Mølle nævnes første gang i 1531. Før broen til Toftnæs blev bygget, gik al trafik mellem Varde og Hjerting over vandmøllen. Her var stampemølle, benmølle og bankemølle samt smedje. I 1900-tallet gik mølleriet stærkt tilbage, og siden 1912 har her også været fiskedambrug. Nær møllen findes en gammel hulvej.

Fra rastepladsen fører stien langs Alslev Å vandreren ud i det bakkede landskab mellem den frodige ådal og den vestjyske hede. Skrænterne er stejle, fra stien kan man se ned på trætoppene langs åen. Heden dækker hele det nordøstlige område ind til Varde, hvor militæret har øvelsesterræn.

Alslev Å begynder ved Rousthøje og ender som det største tilløb til Varde Å. Ved hovedvejen nord for Forum har lodsejere og Ribe Amt skabt en vandresti, hvor man føres igennem det bakkede terræn langs ådalen. Nyd naturen og roen, før du fortsætter ad Drivejens hovedrute.

Forum betyder vadested, og landsbyen ligger da også ved Alslev Å. Her har været bebyggelser siden ældre jernalder (500 f.Kr.-200 e.Kr.) og vikingetid (7001000). På Johannes Mejers Danmarkskort fra 1650 ses Forum ved hovedvejen. Landsbyen har aldrig været stor, men et gennemgangssted for den tidlige studedrift fra herregård til herregård.