256 - 288 - Bramminginfo

Mulvad til Ribe

Sneum Å er en af de mange større åer, der løber ud i Vadehavet. Slusen og diget er først anlagt i det 20. århundrede. Fuglene trives i marsken og i engene langs åen, mens mennesker nyder naturen og friluftslivet i en lille hyttekoloni ved slusen.

I den østlige del af Hunderup ligger den usædvanlige lange romanske kirke af granit og tuf med tilbygninger og udvidelser af flere omgange. Kirken har hørt under Riber Kjærgård, og i koret ses et stort og smukt gravmonument fra ca. 1569 over de tidligere ejere Niels Lange og Abel Skeel.

Ved et lille anlæg i Hunderup sidder en gruppe lokale mænd og afholder grandestævne. Bølgerne går højt, mens de diskuterer. De flotte træfigurer minder om gamle dage, som beskrevet af den lokale Tobias Tobiassen Kragelund. Hunderup udgjorde et birk 1559-1791, hvortil også Riber Kjærgårds fæstere i Darum og Vilslev hørte.

Kjærgård omtales fra 1300-tallet og lå indtil 1400-tallet på det sydligere liggende voldsted Møgelkærhøj. I 1600-tallet var det egnens største hovedgård, men fra 1790 gik det ned ad bakke. Herregården forfaldt, og den var var fattiggård 1868-1940, derefter hjem for vanskelige piger. Siden 1949 har der været landbrugsskole.

Mange danske slotte og herregårde har sit eget slotsspøgelse. Riber Kjærgård har flere: jomfuen der hængte sig, det skjulte barn og den grusomme herremand. Den sidste kan ses Valborgaften med sine halsende hunde, der har rødglødende øjne og blodige tunger. Historierne er samlet af folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen (1843-1929).

Vilslev Kirke er bygget af tuf med enkelte granitdele og usædvanligt flotte arkitektoniske detaljer. Det senere tårn står ved siden af koret - en sjælden løsning. I kirken findes smukke kalkmalerier fra omkring 1225-1250. Kirken er indviet til de søfarendes helgen Skt. Nikolaj. Bag kirkegården fører en sti til Vilslev Spang.

I de seks huse ved Vilslev Spang fandtes tidligere toldsted, købmandsbutik, kro, farvergård, mejeri og loge. Det lille samfund levede af de folk, som måtte over spangen og betale told. I 1940 byggedes en ny vejbro lidt længere mod øst, og folk gik ikke længere over Vilslev Spang.

Jedsted Mølle nævnes første gang i 1231. I 1910 blev møllen indrettet til elektricitetsværk, nu er her dambrug. Mod sydøst har man i Kongeåen fundet rester af et egetræsskib fra 600-tallet. Kølen og stævnen viser, at skibet var stort nok til havsejlads. Det er en mellemting mellem Fig. 92: Vilslev Spang med udsigt til Vilslev Kirke. Nydambåden og vikingeskibene.

Gredsted nævnes første gang i 1291 (Grithæstath), og Gredstedbro fik stor betydning som overgangssted ved Kongeåen. Her var toldsted med tilhørende kro 1571-1851, og i århundreder gik studedriverne over Kongeåen mod Ribe. Gredstedbro hører under Jernved Sogn, men fik egen filialkirke i 1925. Gredstedbro Borgerforening har skabt vandresti langs Kongeåen.

Langs Kongeåen var der flere toldsteder mellem Kongeriget (Nørrejylland) og Hertugdømmet (Sønderjylland), blandt andet i Gredstedbro og ved Vilslev Spang. Smuglerne søgte at undgå tolden ved at bestikke tolderne eller søge andre vadesteder. I 1814 blev 12 toldere langs Kongeåen anholdt og sigtet for at modtage bestikkelse mod nedsættelse i toldsatserne.

Midt i Gredstedbros villakvarter ligger Gredstedbro Filialkirke, som hører under Jernved Sogn. Kirken er tegnet af arkitekt Axel Hansen og opført 1924-1925. Bygningen består af et lille langhus med klokke i en åben tagrytter. Kirken blev hovedsageligt opført for midler indsamlet af byens borgere.

Kongeåen udgjorde grænsen mellem Kongeriget Danmark (Nørrejylland) og Hertugdømmet Slesvig (Sønderjylland). Efter krigen i 1864 mistede Danmark Sønderjylland, og grænsen fulgte Kongeåen. Undtaget var Ribe Herred og otte sogne syd for Kolding, der kom til at høre under Kongeriget. I 1920 blev den nordlige del af Sønderjylland genforenet med Danmark.

Gredstedbro var et vigtigt toldsted ved passage af Kongeåen. Byen kendes fra 1500-tallets folkevise om kong Valdemars ridt mod dronning Dagmars sygeleje i Ribe: "Og da han kom til Gredstedbro, fulgte hannem ikkun Dagmars dreng". Her har været toldsted, krongård og kro på den samme gård siden 1571.

Kongeåen har både en smuk natur og en spændende historie. Kongeåens udspring findes ved Vamdrup nær Vejen, og åen danner grænsen mellem Nørrejylland og Sønderjylland, til den løber ud i Vadehavet ved Vilslev. Efter krigen i 1864 og indtil Genforeningen i 1920 udgjorde dele af Kongeåen også grænsen mellem Danmark og Tyskland.

Langs grusvejen, som stadig bærer navnet Drivervej, findes to stenpiller mod vest nær Brokær. Der er boret huller i siderne, som om stenene skulle holde noget, og der er huggede initialer ind i stenene. Måske har de markeret indkørslen til en gård.

Det første dækkende Danmarkskort blev opmålt af Johannes Mejer omkring 1650. Dernæst fulgte det mere detaljerede Videnskabernes Selskabs Kort fra 1768-1825. De Høje Målebordsblade fulgte ca. 1842-1899, mens Lave Målebordsblade er fra 1900-1960. Siden kom 4 cm-kortene, som de fleste kender. I dag foretages opmålingen af satelitter fra rummet.

Ved Nygårdstoft fandt arkæologerne i 2003 en landsby med flere huse fra sen stenalder og bronzealder (2000-1700 f.Kr.). I renæssancen anlagdes en gård på stedet - bygninger, brønde og et gammelt vejforløb blev fundet. Som bund i en af brøndene havde man anvendt et vognhjul. Ganske tæt ved ligger den nuværende Fig.94:Brønde ved Nygårdstoft. gård.

Hvor de lyse løvtræer indbyder til vandreture i Ribe Plantage, henrettede man i gamle dage forbrydere og hekse. Her døde heksen Maren Spliids i 1641, og så sent som i 1744 halshuggede skarpretteren for sidste gang en forbryder, Anders Andersen Storgaard. Han havde slået en mand ihjel for nogle småpenge.

I en af Danmarks mest berømte retssager blev skrædderkonen Maren Spliids fra Ribe tiltalt for at være heks. Efter pinligt forhør tilstod hun. Hun boede i Sønderportsgade 3, som nu kaldes for Maren Spliids Hus. Maren Spliids blev brændt på bålet på Galgebakken nord for Ribe i 1641.

Ved byens tidligere galgebakke ligger Ribe Plantage, som er resultatet af et privat initiativ, iværksat af Ribes tidligere stiftamtmand, W.J.A. Moltke. Han var optaget af plantningssagen, og i 1802 begyndte han at tilplante stedet. Senere overtog Forskønnelseskomitéen arbejdet med plantagen, der blev ripensernes udflugtssted med blandt andet grundlovsmøder og sommerkoncerter.

Werner Jasper Andreas Moltke var stiftamtmand i Ribe fra 1796 til 1810. Han formåede at forbedre vejsystemet, anlægge en plantage, spille amatørteater, opføre en ny stiftamtmandsbolig, oprette Borgervæbningen, indføre gadebelysning i Ribe og medvirke til anlæggelsen af en ny kirkegård. Ribes borgere rejste i taknemmelighed en mindesten til hans ære.

Gaderne i Ribes middelalderlige bydel omkring Domkirken har stort set ikke flyttet sig, siden de blev anlagt o. 1100. De har bevaret deres bugtede forløb, der gør, at man ikke kan se fra den ene ende til den anden. Åerne danner de ydre grænser for det gamle bebyggelsesområde.

Ansgar fik kort før 860 kongens tilladelse til at bygge Ribes første kirke. Den nuværende domkirke af tufsten er påbegyndt i 1100-tallet, restaureret 1883-1904. De øverste etager af Borgertårnet (omkring 1300) tilhørte byen. Kongerne Christoffer log Erik II Emune er be gravede i Domkirken. Kunstneren Carl Henning Pedersen udsmykkede 1982-1987 apsis.

Markederne blev som regel afholdt i købstæderne, både Ribe og Varde havde ret til at afholde marked. Markederne varede ofte i tre dage, som f.eks. Vor Frue Marked i Ribe, der begyndte 8. september. Her blev handlet stude, heste, uld, jydepotter, mad, kniplinger og meget andet.

Storkereden ved Domkirken er et af byens kendetegn. Storken har trange kår i Danmark, men i 2004 kunne Ribe Storkelaug fejre de første unger i mange år. Hele verden fulgte på internettet med i storkefamiliens liv, og ripenserne glædede sig over at se storkens jagt efter føde ved Ribe A.

Sortebrødreklosterets kirke og Domkirken er de eneste af Ribes 14 middelalderlige kirke bygninger, der stadig eksisterer. Den nuværende kirkebygning er fra 1400-tallet. Syd for ligger klosteret, der efter reformationen anvendtes til hospital. Idag er det selvejende og rummer boliger. Klosteret er Danmarks bedst bevarede klosteranlæg, de ældste dele er opført i 1240'erne.

Som landets ældste by er Ribe rig på kultur og historie. De sidste hundrede års udvikling har skånet byens centrum. Gå en tur i den gamle by, besøg Domkirken, klosteret og klosterkirken og byens museer eller brug det lokale turistbureau til at finde et af årets mange spændende arrangementer.

Ribe blev grundlagt kort efter år 700 og blev en af landets vigtigste markedsbyer. Den status beholdt byen op til midten af 1600-tallet. Ribe har bevaret de snørklede gader og lave huse, hvor kun kirkerne hæver sig op over marsklandskabet. Derfor er en tur gennem Ribe en vandring gennem historien.

Ribe Østerå er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde, EF-Habitatområde og Ramsarområde. Her søger storken efter føde, men åen er også hjemsted for andre dyrearter, hvis levested skal beskyttes

Riberhus Slot blev opført sidst i 1200-tallet. Riberhus og Koldinghus var Kongerigets grænseborge mod Hertugdømmerne. Slottet var 1627-1629 besat af tyske, i 1644 af svenske tropper og efter svenskekrigene 1657-1660 blev det opgivet. Nedbrydningen gik for alvor i gang 1685, i dag ses kun rester af skriverstuehuset.

På Riberhus står statuen af Dronning Dagmar, der var gift med Valdemar II Sejr, konge 1202-1241. Folkevisen "Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg" fortæller om folkets elskede dronning, hendes dødsleje og Kong Valdemars vilde ridt for at komme hjem til hende. Statuen er lavet billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen i 1913.

Førhen havde biskoppen i Ribe en gård i Lustrup, som første gang nævnes i 1233. Lustrupholms nuværende hovedbygning stammer fra 1774. Den har siden været mølle, privatejet gård, mejeri og landbrugsskole. Lustrupholm huser i dag en produktionsskole samt Ribe Vikingecenter med rekonstruktioner fra og levendegørelse af vikingetiden.

Et birk var en mindre retskreds, som juridisk var udskilt fra herredet. Domstolen i birket hed et birketing, hvor birkedommeren eller birkefogeden var øverste myndighed. Birketinget i Lustrup eksisterede i næsten 366 år fra 1468 til 1812. Birkernes historie er fortællingen om, hvordan forskellige ejendomsforhold også gav forskellige retslige enheder