Storkesøen
Hvor der før var tulipanmarker lige syd for Ribe, ligger der i dag "Storkesøen Fiske- og Familiepark". I området er der nu søer og bevoksning. Området er tilgængeligt via smukt anlagte handicapvenlige stier.
Søerne er ikke blot smukke at se på - man kan også fiske i dem. Har man købt fiskekort i receptionen, kan man forsøge at fange nogle af de mange fisk man kan se springe i søerne.
Stedet er offentligt tilgængeligt fra kl. 05:30 til kl. 23:00 i perioden 20/3 - 30/9 (fiskeri tilladt fra kl. 6:00-21:00) og fra kl. 6:30 til 18:00 i perioden 1/10 - 19/3 (fiskeri tilladt fra kl. 7:00 - solnedgang+1 time). Den begrænsede adgang er for at sikre ro for de der har betalt for overnatning.
FISKESØERNE
Storkesøen er smukt anlagt i et 10 ha stort kuperet område med et samlet søareal på 40.000 m2 fordelt på 3 store fiskesøer og 1 børnesø.
Der er 2 overdækkede rensepladser, og rundt om søerne er der mange borde/bænke og affaldsspande. Der er læskure og gode faste stier rundt om søerne. Er man kommet afsted uden fiskestang og grej, kan dette lejes og/eller købes i grejbutikken.
Hele området er handicapvenligt anlagt og der er toiletter.
Hunde må medbringes, når de føres i snor. Hundeposer er tilgængelig flere steder på området.
I de store søer er der regnbueørreder, tiger- og guldørreder samt bæk- og kildeørreder fra 1 – 10 kg. I børnesøen portionsørreder mellem 400 – 700 gr. I sæson fra medio marts til ultimo november udsættes der dagligt fisk, dog ikke i juli og august hvor vandtemperaturen altid er høj. I de måneder bliver der udsat efter behov. I perioden december til medio marts udsættes større mængder efter behov. Der er ingen fangstbegrænsning, dog med undtagelse i børnesøen.
Overnatning
Campingplads - både for autocampere, campingvogne og telte
Har man sin egen campingvogn eller autocamper, er der mulighed for at campere lige ned til én af søerne, hvor der er adgang til toilet- og badfaciliteter samt udekøkken.
Feriehytter, Feriehuse og Ferielejligheder
Storkesøen har udlejningsenheder til både 2, 4, 6 og 9 personer - alle med eget køkken, bad og toilet.
Stedet har161 sovepladser og derudover er der plads til 60 campingvogne, autocampere og telte.
Storkesøen tilbyder således overnatning i smukke og bynære omgivelser og i gå-afstand til centrum af Ribe. Til Ribe Vikingecenter er der ca. 1 Km.
Tager man bilen, er der ikke langt til Vadehavscentret eller til Kammerslusen.
Besøg Storkesøens hjemmeside for information om priser, faciliteter og eventuelle sæsontilbud.
Stedet er et besøg værd. Bor man tæt på, er stedet oplagt til en gåtur i smukke omgivelser. Bor man længere væk, er stedet oplagt, hvis man planlægger en Ribe-tur og mangler overnatning.
Adressen er: Haulundvej 164, 6760 Ribe
Tlf: +45 7541 0411
Email: info@storkesoen.dk
Fra tulipanmark til Storkesø
Herunder fortælles lidt om hvordan området har udviklet sig gennem tiden.
Hvor 150.000 Paaskelillier staar i Flor!
Et Besøg paa de ripensiske Løgmarker. Snart blomstrer 400000 Løg.
Véd De, hvad Narcisser er? Ellers vil De snart kunne faa det at vide.
De behøver blot at gaa ned paa Broen ved Sønderport, hvor Landevejen fra Ribe gaar til Tønder, og se mod Syd.
De vil da se et gult Farvebaand strække sig paa Engene mellem Roagervejen og Tøndervejen.
Og det gule Baand er Tusinder og atter Tusinder al gule Paaskelillier, der svajer trem og tilbage i den sagte Foraarsblæst.
For et Aars Tid siden blev der her i Ribe dannet et Aktieselskab, der tog Navnet »Dansk Blomsterløgkultur«. Og dette Selskab havde til Hensigt at forsyne det danske Marked med Blomsterløg, -det danske marked -, der ved Valutasituationen var blevet for tyndt tilført af Blomsterløg, fordi Indførselen fra Holland blev standset.
Selskabet købte 7 Tdr. Land, og i Efteraaret 1934 blev der plantet 2 Tdr. Land med Blomsterløg. Disse Blomsterløg var Narcisser, Tarzetter og Tulipaner. Under det fremmede Navn Narcisser skjuler sig det, vi paa godt dansk kalder Paaskelillier og Pinselillier.
Ialt findes der fem, seks forskellige Sorter.
Tazetterne er nogle hvide Blomster, der minder meget om Pinselilier, men adskiller sig fra disse ved. at der er to, tre Blomster paa hver Stængel.
Og endelig kender vi jo alle sammen Tulipanerne, hvoraf der er sat Løg af otte, ti forskellige Slags. Det er ganske
imponerende, hvad der er lagt ned i Jorden derude.
Jorden er godt egnet til Løgkultur; det er sandet Engbund. Om Foraaret er Jorden fugtig, og det kræver Løgene netop. Til Gengæld fører den let sandede Jord med sig, at Vandet ikke bliver staaende paa Overfladen, men synker noget. Hvis Vandet blev staaende. vilde Løgene simpelt hen raadne.
Man maa lade Selskabet, at der er udført et stort Arbejde, idet det store Areal er blevet drænet og omgivet med et Læbælte af El og Pil. Det er et stort, men nødvendigt Dræningsarbejde, der er udført. Dræningen har kostet 1300 Kr., men den er som sagt nødvendig, for at Løgene ikke skal raadne.
Læbæltet bestaar som nævnt af EI og Pil, plantet i to Rækker, yderst El, inderst Pil, ialt op mod 1000 Træer.
I Jorden er der lagt ialt 140.000 Stkr. Tulipaner og 10 Tons Narcisseløg - antagelig ca. 250000 Stkr. - paa de 2 Tdr. Land. Og man maa indrømme, at det er et smukt Syn at se de gule Blomster, der som ved et Trylleslag er vældet frem.
Paaskelørdag var hele Marken grøn.
Paaskedag begyndte en enkelt gul Liliekrone at folde sig ud, 2. Paaskedag var Marken gulgrøn, og 3. Paaskedag stod hele Marken i et gult Flor.
Man tror sig hensat til et hollandsk Landskab. De flade Marker, de svajende Lilier og den ophøjede Landevej minder meget om et hollandsk Landskab i Foraarets Grøde.
Men Jorden er ogsaa gennemarbejdet fra Ende til anden, og den er gødet godt.
Tulipanerne har faaet 120 Læs Staldgødning, for at være fuldstændig nøjagtig: Ko-Gødning - Narcisserne derimod taaler ikke Staldgødning, og de har faaet 20 Sække Kunstgødning.
Aktieselskabets Driftsleder, Gartner HageIund, fortæller til Ribe Stifts-Tidende«: Vi har nu sat Løg i to Tdr. Land, og vi kan muligvis allerede til Efteraaret sælge de første af dem. Men det er ikke Meningen, at vi vil sælge de fleste. Vi vil sætte endnu 2 Tdr. Land til med Løg. saa at vi til Efteraaret i Aar har ialt 4 Tdr. Land besat. Saa er det Meningen, at vi til næste Aar vil sætte Løg i Resten af Jorden.
I den første Maaneds Tid vil den Jord, der nu er beplantet, staa i uafbrudt Blomst.
I Løbet af 10 -14 dage kommer Tulipanerne frem. De første staar allerede i Blomst. Det er de hvide Juletulipaner, som er de første. Efter dem kommer de røde Juletulipaner og efter dem igen de lilla farvede, saavel enkelte som dobbelte. Det er utrolig hurtigt, at Paaskelillierne er kommet i Blomst, og at de staar saa tæt, skyldes navnlig, at hvert enkelt Løg har 2 - 3 Blomster.
Kunde Blomsterne ikke sælges?
Jo, en Del af dem. Og havde de allerede været i Blomst til Paaske, kunde vi have tjent store Penge paa dem. Men det er jo ikke vor Opgave at sælge Blomster. Det er Løgene, vi vil drive frem og sælge.
Men som sagt, havde de været fremme til Paaske, kunde det maaske have betalt sig for os af sælge Blomsterne.
Og saa havde vi maaske gjort det. Jeg har forhørt mig om Priserne i Øjeblikket. Men nu kan det i alt Fald ikke betale sig. Nu skal de smukke gule Blomsterkroner imidlertid nappes af sammen med Frøene, saa at baade Plantens Blade og Stængel kan suge Luftens Næring ind til Løget, saa det kan blive kraftigt og veludviklet.
Vi er jo endnu langtfra oppe paa fuld Ydeevne Jeg vilde tro at vi - med fuld Ydeevne - kunde avle ca. 200.000 Stkr. Løg. Hele vor Produktion vil vi saa sælge til en hjemlig Grosserer.
Tror De, De kan komme af med alle de Løg?
Ja, let. - Den hollandske Grosserer, der solgte os de løg, vi har sat, tilbød samtidig at aftage vor Produktion. Hans Firma, der paa Grund af Valutavanskeigheder ikke kan laa Lov til at indføre Løg Ira Holland, kan let afsætte vor Avl.
Tror De, at det er en Forretning, der kan holde sig?
Ja, med de nuværende Valutaforhold kan det nok. Og jeg tror ikke, at de ændrer sig saa hurtigt.
Skulde vi faa Tolden afskaffet, den fri Indførsel al Blomsterløg fra Holland og det tidligere Forhold mellem dansk og hollandsk Valuta genindført, saa maa jeg indrømme, at vi ikke kan konkurrere ined hollandske Løg, da vore Omkostninger er store.
Men, som sagt, under de nuværende Forhold, der sikkert ikke ændrer sig pludseligt, er det en god Forretning.
Dertil er at sige, at Blomsterløg er en Vare, der er beskyttet af Luksustold, og denne afskaffes sikkert ikke.
Saavidt Selskabets Driftsleder, der har udtalt foranstaaende til os under et Besøg, som Byens Pressefolk aflagde paa Selskabets Mark. efter Indbydelse af Selskabets Bestyrelse, der ledsagede os paa Besøget under Ledelse af Formanden.
Bankdirektør Jepsen, Møller Hübschmann, Murermester Lauridsen, Margarinefabrikant Krogh og sidst, men ikke mindst, Driftslederen Gartner Hagelund. Efter Besøget var Pressen Selskabets Gæster paa Hotel Dagmar . hvor Gartner Hagelund
gav Oplysninger om Driften.
Marken med de blomstrende Paaskeliljer er et herligt Syn, og det er nok Umagen værd at lægge Vejen derud. Og gaar man derude, føler man med eet, at man befinder sig midt i den spirende Vaar. Man indsuger paa een Gang Duften fra den sprøde Muld, den grødemættede Luft og Paaskeliljernes aabne, gule Kroner. Man er paa een Gang eet med Naturen.
Det kan ikke beskrives, det kan kun ses og føles. -erg.
Ribe Stifts - Tidende, Fredag den 26. april, 1935
Der var i lokalområdet en del skepsis omkring den nye virksomhed. Mange mente ikke at området var anvendeligt til tulipanmarker. Desuden var der jo Hollænderne der var eksperter i at fremavle tulipanløg, og dem mente man ikke at man kunne tage kampen op imod - produktionsomkostningerne taget i betragtning.
Men produktionsfaciliteter og arealer til produktion udvidedes og derved viste man at blomstermarkerne var kommet for at blive.
Bekendtgørelse om licitation. Sydvestjylland - Esbjerg, 4. juni 1936.
I 1937 samler "Dansk Løgkultur" igen "verdenspressen" syd for Ribe. Det er de nye bygninger og vandingssystemer man ønsker at vise frem.
PAA RUNDTUR I DET SYDVESTJYSKE HOLLAND.
Løgselskabet har nu taget 8 Tdr. nyt Land i Brug ved Klaabygaard
I Gaar Eftermiddag havde A/S Dansk Løgkultur i Ribe indbudt Pressens Repræsentanter til et Besøg paa Selskabets Løgmarker.
I Turen deltog foruden Direktøren, Hr. Hagelund, Bestyrelsen, repræsenteret ved Møller Hiibschmann, Fahr. Krog, LRS. Hjerrild og Murerm. Lauridsen samt Propr. Finnemann, Klaabygaard, af hvem Selskabet har lejet 8 Tdr. Ld., hvor de blomstrende Bede nu er et pragtfuldt Skue.
Mens Selskabet vandrede rundt og besaa det farverige Flor, filmedes det af Dir. Hagelund jun.
Hvad der især har Interesse, er et ganske enestaaende Vandingssystem, der er konstrueret af Propr. Finnemann og som holder Jorden, der tidl. var Hedejord, men som nu er under skrap Kultur, i en passende Fugtighedsgrad.
Systemet er efter hollandsk Kanalsystem og indrettet, saa man let kan regulere Vandmængden.- Der ef tilstrækkelig Vandtilførsel, idet Pumpesystemet staar i Forbindelse med alle de omliggende, godt 10 m dybe Mergelgrave, som senere besaas.
Det nye Areal behandles efter en ganske nøjagtig lagt Plan, mens det gamle Areal, som man tilsidst besaa, ialt 4 Tdr. Ld., med Krokus og Hyazinter, stadig drives som tidligere. - Herude er der i Fjor opført en splinterny Ladebygning med et hypermoderne Varmeanlæg og Ovenlys.
At Selskabet er i stadig Fremgang, beviser Salget sidste Aar, der beløb sig til godt 40.000 Kr.
Sluttelig aflagde man et kort Besøg paa Klaabygaard, der er paa 336 Tdr. Ld. og som Propr. Finnemann har Hovedæren for at have opdyrket. - Efter Rundturen paa Løgmarkerne samledes Selskabet paa Hotel "Dagmar", hvor man havde Lejlighed til at hilse paa Bestyrelsens Formand, Bankdir. Jepsen, der ganske kort ridsede Selskabets Historie op for Gæsterne:For kun 3 Aar siden begyndte man, mens Byen smilte, i Dag ligger en Virksomhed, der giver Overskud, som afhjælper et Savn og er leveringsdygtigt, som er en Prvd for Byen og giver mange Munde Brødet.
Dir. Hagelund, Red. Madsen m. fl. havde Ordet og udtrykte de bedste Ønsker for A/S Dansk Blomsterløgkultur, inden man sluttede Mødet.
Sydvestjyllanf, Lørdag den 8. maj, 1937
Herunder en annonce hvor der søges arbejdskraft til løgsortering. I dag ville teksten nok være formuleret anderledes.
Annonce i Ribe Stifts-Tidende, 10 juli 1945.
I besættelsesårene, forsøgte man at opstarte en sideløbende produktion af tobaksplanter. Om det er denne produktion der er fortsat et stykke efter besættelsen, som har været medvirkende til at det har været nødvendigt at indrykke annoncer om at færdsel på markerne ikke er tilladt, eller om det udelukkende er uønsket blomsterplukning man ville til livs, vides ikke.
Dansk Blomsterløgkultur, Haulundvej 162, Ribe Søndermark - 1947. Billede taget af: Sylvest Jensen Luftfoto.
Set mod vest. Den store tørrelade forsvandt for mange år siden. Den lave bygning i forgrunden blev nedbrudt 2017-18.
Måske er det muligt på luftfotoet fra 1947, at se om der på noget af arealet stadig var tobaksplanter.
Ribe Stifts-tidende, 7 maj, 1945
Tulipanfesten
Tulipanfest i Ribe er en form for byfest, der afholdes én gang årligt.
Siden markerne syd for Ribe blev fyldt med tulipaner og liljer, er der hvert år blevet revet hoveder af blomsterne. Ved blomsterløgsdyrkning bruges selve blomsterhovedet ikke og det var her ideen opstod.
Ifølge Tulipanfestens egne officielle hjemmeside, var det konen til den daværende turistchef, Keld Christensen, der fik ideen til at udsmykke Ribe med de mange blomsterhoveder.
Ifølge Billed Bladet, der gæstede byen i forbindelse med den første Tulipanfest, var det direktøren for Dansk Blomsterløgkultur, M. C. Hagelund, der fik ideen.
Fakta er det, at den første tulipanfest blev afholdt på mors dag d. 12. maj 1952. Op mod 100.000 afrevne blomsterhoveder var blevet leveret til byen, der blev benyttet til blomster- guirlander, kranse og andet til at udsmykke byen med.
Begunstiget af godt vejr, var succesen hjemme og man gentog den igen året efter. 130 huse i Ribe var udsmykket og 20-25.000 mennesker gæstede byen.
I 1957 var der helt op imod 50.000 gæster i byen for at se de mange udsmykninger.
Det var et stort arbejde at udsmykke byen i dagene og mest nætterne op til festdagen. Det store arbejde fik mange af byens erhvervsdrivende til at springe fra og i 1963 var festen helt aflyst.
Tulipanfesten afsluttes med et Tulipanoptog.
I 1964 overtog byens tre store sportsklubber, Ribe Håndboldklub, Ribe Badmintonklub og Ribe Fodboldklub festen. Dermed blev festen drevet videre af foreningernes frivillige kræfter.
Tulipfanfest 1953 & 1954
Tulipanfest 1956
Tulipanfest 2013.
Tilbageblik fra start og til 2016
Tulipanfest 2022
Velkommen til Storkesøen
Storkesøen sæsonstart 2019
Storkesøen Sæsonåbning 2022Da 1970'ernes Tulipanfest starter, er der atter en debat om festens berettigelse - der er gået lidt for meget øldrikkeri og voldsmentalitet i den.
I midten af 1990’erne er festen spredt ud til en tulipanfestuge, der afsluttes af et Tulipanoptog gennem byen.
I 2010’erne har der været tre emner omkring årets Tulipanfest, der går igen år efter år:
- de unges druk ved Tulipanfesten, der har afledt et afspærret tulipanfestområde, hvor man ikke selv må medbringe alkohol
- der benyttes oftere og oftere farvede servietter frem for blomsterhoveder
- for få deltagende i tulipanoptoget
Et nyere tiltag med stor succes, er Tulibierfesten fredag aften, hvor temaet er tyrolerudklædning og øl i rigtige bier-krus.
Dansk Blomsterløgkultur lukkede i 1985, så i de sidste mange år har tulipanmarkerne ved Fole leveret tulipanhoveder til pyntning i forbindelse med Tulipanoptoget. Dette er de senere år ændret til hovedsagelig servietter - af flere årsager.
Den vigtigste er, at man kan påbegynde pyntningen meget før end tidligere og det er de mange frivillige glade for. Man er altid sikker på levering og er ikke afhængig af vind og vejr.
Målt på økonomisk overskud, at festen fortsat en stor succes for de tre klubber bag. Men man er naturligvis som ved den første Tulipanfest – afhængig af vejret for at festen bliver en økonomisk succes.
Grundet COVID19, var Tulipanfesten aflyst i 2020.
Det var altså tulipanmarkerne der lå hvor nu Storkesøen ligger, der inspirerede til en byfest. Hvis ikke markerne havde været der, var der nok alligevel etableret en årlig byfest i Ribe - men det havde så ikke været "Tulipanfesten".
SPISEKAMMER FOR STORKE
Man gør noget for storkene i Ribe. De får nu som de første i landet eget spisekammer.
Syd for byen anlægges et særligt storkeområde, hvor der etableres en kunstig sø, hvori der udsættes både småfisk og frøer.
Det er automobilforhandler Svend Erik Christiansen, Jernvedlund, som etablerer storkesøen i forbindelse med en lystfiskersø.
Det Fri Aktuelt, 10 maj, 1989.
Området udvikles yderligere.
Lystfiskerby ved Ribe
Ribe får nu en lystfiskerby og hermed en ny, stor turistattraktion, Skriver Dagbladet Vestkysten torsdag.
Syd for byen etableres 30 store hytter beregnet for lystfiskere, som samtidig får mange muligheder for at dyrke deres hobby i den nærliggende Storkesøen i Ribe Vesterå samt i Vadehavet, ligesom der skal arrangeres ture til Lillebælt.
En privatmand, direktør Sven Erik Christiansen, står bag lystfiskerparadiset.
Dagbladet Bornholmeren, 4. januar, 1990
Aktiviteterne omkring Storkesøen, gjorde at man måtte indeholde området i en lokalplan.
Lokalplan for fritidsområde syd for Ribe.
(Uddrag) - se hele lokalplanen
Lokalplanforslaget er vedtaget ved 1. behandling i byrådet den 11. marts 1991 og var offentligt fremlagt i 8 uger fra tirsdag den 26. marts 1991 til tirsdag den 21. maj 1991.
Lokalplanen er vedtaget af byrådet ved 2. behandlingen den 18. juni 1991.
Intentionerne bag lokalplanen:
KORT BESKRIVELSE AF LOKALPLANENS INDHOLD:
Umiddelbart syd for Ribe er der indenfor de sidste par år opstået et fritidsområde omkring en "put and take"-fiskesø, Storkesøen.
Dette område er på grund af en landskabelig bearbejdning med en god og spændende kombination af vand, beplantning og bakker med forskellige fritidsaktiviteter blevet et attraktivt udflugtsmål.
Med baggrund i ejerens og Ribe kommunes idéer om et fremtidigt ferie- og fritidsområde med tæt kontakt til Ribe, er udarbejdelsen af lokalplanen igangsat.
Aktiviteterne i området vil kunne bruges af byens borgere samt af turister, der ved samspillet mellem den seværdige middelalder- og vikingeby og ferie- og fritidsområdet vil kunne få en spændende og aktiv oplevelse ved besøg i Ribe.
En forudsætning for områdets fortsatte udvikling er, at der skabes forskellige typer af overnatningsmuligheder samt flere aktiviteter, der kan støtte hinanden. Formålet med denne lokalplan er at sikre, at det planlægningsmæssige grundlag er i orden til dette samt at sikre en fortsat landskabelig
bearbejdning, som den der er påbegyndt omkring Storkesøen.
Sammenligning af området omkring Storkesøen som det så ud i 1954 og som området ser ud i dag.
Bevæg "skyderen" hen over billederne, og se hvordan området har ændret sig.
Billeder er fra Krak's kortmateriale. Se på KRAK.
På kortet herunder kan man tage en tur rundt om søerne.
- ► Områdeindeks