Hovedengen
Navnet Hovedengen er ikke opstået fordi der var flere enge hvoraf denne var den største eller den vigtigste - historien bag navnet er mere makaber.
Hovedengen hedder sådan, fordi her engang stod afhuggede hoveder på stager. På denne synlige plads kunne både byens tilsejlende, besøgende og borgerne forvisse sig om, at byens lov, Riberret, skam slog hårdt ned på kriminalitet. I 1500-årene kaldtes engen også for Todes Eng efter sørøveren Morten Thode, som i 1555 måtte af med hovedet sammen med sin besætning.
Deres åsyn kom til at pryde indsejlingen til Ribes havn.
By, marsk og hav
På Hovedengen kan man i dag opleve det bratte sammenstød mellem den gamle by Ribe og marskens natur. Sådanne bratte overgange var tidligere et karakteristisk træk ved købstæderne, men næsten alle steder er det i dag udvisket af forstadsbebyggelser. På Ribes Hovedeng kan man stadig se, hvordan det tidligere har været, og en fredning af engen sikrer, at den også fremover vil forblive ubebygget.
Før opførelsen af havdiget i 1912 skete det jævnligt, at havet stod ind over Hovedengen og de øvrige marskenge omkring Ribe.
Storm fra vest kunne give regulære stormfloder, hvoraf de værste er markeret på Stormflodssøjlen, der står på Skibbbroen. Den højeste vandstand, vi kender til, var i 1634, hvor der stod 3½ meter vand på Hovedengen. Men siden havdigets tilkomst har havet ikke været inde ved byen. Det sker dog jævnligt, at udløbet af Ribe Å i Vadehavet må holdes lukket ved Kammerslusen for at forhindre havvand i at trænge ind på de dyrkede marskarealer bag diget. Så kan åens ferske vand stuves op og oversvømme Hovedengen.
I århundreder havde engene omkring Ribe stor økonomisk betydning. Den fede marskjord gav græsning til mængder af dyr. I middelalderen var engene i fælleseje, men fra 1500-årene blev de forpagtet ud, og lejeindtægten tilfaldt bystyret. Der var tradition for, at bortleje af jorden skete den 22. februar på Skt. Peders dag.
Sankt Peders Kirke
Hovedengen tilhørte Skt. Peders sogn, og ruinen af den nedrevne middelalderkirke ligger under de vestligste af jernstøberiets haller på kanten af engen. Kirken er første gang omtalt i 1145, og en mindre del af kirkegården er påvist ved arkæologiske udgravninger. Efter jernstøberiets område er udlagt til andet formål, må man formode at der vil fremkomme nye oplysninger om fortiden på dette sted.
Merethas grav
Meretha var det sidste skib, der blev produceret i Ribe. Skibet blev købt tilbage til byen og lå ved Skibbroen. Skibet var mere end 100 år og i langt dårligere stand, end man havde håbet. Der var ikke penge til at vedligeholde skibet og til sidst besluttede man at grave det ned i Hovedengen - omkring stedet, lige over for Ribe Roklub. Sammen med skibet blev der nedgravet en cylinder, der beskriver skibets historie.
10. juni 2017 blev der afholdt 10 års jubilæum for Classic Cars på Hovedengen i Ribe. Foto: Wikipedia, Thomas Dahlstrøm Nielsen
Events
Siden 1865 er der blevet afholdt dyrskue på Hovedengen, og også en række af byens øvrige sociale begivenheder finder sted her.
Tidligere rejstes ved sådanne lejligheder en midlertidig bro over åen mellem Skibbroen og Hovedengen, men behovet for denne festlige løsning er ikke længere det samme siden broen på Mellemdammen kom til. Både tulipanfest og cirkusbesøg foregår traditionelt på Hovedengen.
Classic cars tirsdag - Hver tirsdag i sommerhalvåret mødes veteranbiler og andre specialbiler på hovedengen i tidsrummet 18 - 20:00.
Den fredede Hovedeng er en del af Nationalpark Vadehavet, som åbnede i 2010.
Fredning
Fredningsnævnet for Sydjylland, Sydlige del, traf den 6. januar 2010 afgørelse om fredning af Hovedengen i Ribe i Esbjerg Kommune og om erstatning for fredningen.
Fredningssagen blev rejst den 17. november 2008 af Danmarks Naturfredningsforening og Esbjerg Kommune,
Fredningen omfatter et areal på i alt 32,95 ha. Fredningsområdet er sammenfaldende med de arealer, som er omfattet af de 3 tidligere fredninger af arealerne indenfor omfartsvejen vest for Ribe, dog med en udvidelse på 0,95 ha, Esbjerg Kommune ejer ca. halvdelen af fredningsområdet. Resten ejes af Sct. Catharinæ Sogn, Ribe Domkirke og fire private lodsejere.
Fredningen har navnlig til formål, at sikre udsigten fra byen over fredningsområdet og marsken uden for byen, at sikre at området drives på en måde, som sikrer og forbedrer forholdene for engfugle og engvegetation, at sikre at områdets æstetiske, landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske kvaliteter bevares og forbedres og at sikre og udvikle områdets rekreative kvaliteter ved at skabe mulighed for flere stier og broer i området.
- ► Områdeindeks